State of Play har indtil videre været en lidt blandet fornøjelse, men udsendelsen har budt på enkelte godbidder. En af dem kommer fra Tripwire Interactive, som har annonceret en efterfølger til et af studiets nyere populære projekter, nemlig Maneater.
Efterfølgeren får ganske enkelt titlen Maneater 2 og eftersom annonceringen netop er blevet offentliggjort, er der endnu ikke mange detaljer om spillet. Vi ved dog, at der kommer nye omgivelser, hvor man som mutérbar haj kan skabe kaos - blandt andet i en vandpark. Derudover venter en række nye fjender under havets overflade, heriblandt en særdeles stor krabbe.
Hvad angår udgivelsen af Maneater 2, ved vi, at spillet står til at udkomme i løbet af 2027 til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC.
Tjek den første trailer fra Maneater 2 nedenfor - og læs væres anmeldelse af det første spil her.
Maneater 2 annonceret til konsollerne og PC
Originalquelle: www.gamereactor.dk →